Det ny SIMAC
Det ny SIMAC er det nye maritime uddannelsescenter på Nordre Kaj midt på Svendborg Havn. Byggeprojektet, der er forankret i SMUC Fonden, startede op i 2018 med en projektkonkurrence - og med forventet indflytning i 2023. Her vil SIMAC kunne fortsætte og udvikle det høje ambitionsniveau i et nyt, samlet campus med rammer i verdensklasse.
- Det ny SIMAC hjælper med at fastholde Danmarks internationale førerposition inden for de maritime erhverv
- Som stærk vidensinstitution kan Det ny SIMAC være med til at udvikle de maritime erhverv
- Det ny SIMAC får endnu bedre muligheder for samarbejde mellem forskning, erhverv og uddannelse, hvilket vil øge innovationshøjden og vækstskabelsen
- Det ny SIMAC styrker en attraktiv fødekæde af private arbejdspladser, kommunale arbejdspladser og stærke uddannelsesinstitutioner
- Med sine unikke rammer og placering bliver Det ny SIMAC et eksempel på fremtidens uddannelsesinstitution - i et samlet og mere dynamisk campus
Projektet er blevet muliggjort takket være en donation på 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Det samlede finansieringsbehov er på 310 millioner (ex. moms). Sideløbende med arkitektkonkurrencen arbejder SMUC Fonden og SIMAC på at sikre finansieringen af byggeprojektet. Grunden bliver købt af Svendborg Kommune, som derudover ikke har penge i opførelsen af Det ny SIMAC.